Weekly News

Oplevelsen skal være tryg

Danske safari-gæster i det sydlige Afrika har i stigende grad fokus på sikkerhed, komfort og individuelle løsninger.

Gennem de senere år er økonomien og turismen vokset markant i flere afrikanske lande.

Sydafrika er i dag nok det mest sikre land i Afrika at rejse til.

Sydafrika er det stærke lokomotiv i udviklingen, men også andre sydafrikanske lande som Namibia og Botswana samt østafrikanske lande som Kenya, Tanzania og Zambia oplever stigende turisme.

Turisters generelt øgede opmærksomhed på tryghed og sikkerhed gør Sydafrika til mange danske turisters foretrukne valg.

– Turister fra Danmark og andre vestlige lande har efterhånden vænnet sig til, at der er en kalkuleret risiko ved at rejse uden for landets grænser, uanset om man rejser til andre europæiske lande eller et andet kontinent. Sydafrika er i dag nok det mest sikre land i Afrika at rejse til. Det er også det land i Afrika, kunderne er mest trygge ved. Der bliver talt engelsk, og der er en infrastruktur, der fungerer, siger direktør i rejseselskabet NYATI Safari, Eline Halborg-Bendtsen.

Ligesom andre danske rejseselskaber som Nyhavn Rejser og Albatros har NYATI Safari specialiseret sig i rejser til det sydlige Afrika.

Nyhavn Rejser tilbyder safari i Botswana, Kenya, Sydafrika og Tanzania og har derudover sydlige afrikanske destinationer som Mozambique og Zimbabwe på programmet.

Albatros har safarirejser til Botswana, Kenya, Namibia, Sydafrika og Zimbabwe og tilbyder derudover destinationer som Zambia og Swaziland i Sydafrika.

NYATI Safari har selv fokus på luksus-safarirejser til destinationer som Sydafrika, Mozambique, Botswana, Zimbabwe og Zanzibar.

Både Nyhavn Rejser, Albatros og NYATI Safari har rundrejser og kombinationsture på programmet, hvor man eksempelvis kan supplere safari-oplevelserne med en tur til Victoria Falls på grænsen mellem Zambia og Zimbabwe.

NYATI Safari ejer selv sine resorts i Sydafrika, bl.a. det luksuriøse NYATI Safari Lodge, der er placeret ud til den berømte Kruger National Park, hvor gæsterne kan opleve Afrika og det rige, vilde dyreliv på tæt hold og på første klasse.

– I princippet kan man sige, at det gør os mere sårbare, at vi har lagt alle bolde i én kurv ved at eje vores egne resorts. Omvendt giver det os som rejsearrangør nogle gode muligheder for at opfylde kundernes specifikke ønsker, og dem bliver der flere af, siger Eline Halborg-Bendtsen.

Hun vurderer, at danske turister, der drager til Afrika i dag, er mere kræsne og i højere grad end tidligere er villige til at betale mere for individuelle rejseløsninger.

– Det virker, som om at folk har flere penge på lommen i dag. De efterspørger unikke ydelser og flere skræddersyede løsninger, hvor de eksempelvis får deres eget private safariprogram eller private udflugter i f.eks. luftballon eller helikopter. Det er ønsker, vi netop kan imødekomme, fordi vi har vores eget sted og kan strikke et individuelt program sammen, siger Eline Halborg-Bendtsen. 

Fakta

”The Big 5” betegner de fem, store vilde dyr, man kan være heldig at opleve i Kruger National Park i Sydafrika: løve, leopard, elefant, bøffel og næsehorn.

Del

Journalist

Peter Klar

Andre artikler