Weekly News

Lystfiskerhistorier for milliarder

Dansk lystfiskeri omsætter årligt for tre mia. kr. Men hvorfor er det pludselig blevet så hipt at fiske – og hvad er visionerne for fremtiden?

Tre mia. på fiskekontoen er et glimrende argument for at gøre noget for lystfiskeriet.

Der var engang, hvor det at fiske, var noget der helst skulle foregå i det skjulte. Men tiderne har ændret sig, og det er for længst slut med at trække i waders og samle sine blink i det skjulte for at stå i vand til anklerne en hel dag. Hvorfor? Det har professionel lystfisker og konsulent, Gordon P. Henriksen, et bud på:

– Unge helt ned i 20’erne og yngre endnu, har fået øjnene op for at fiske. Det er blevet mere cool, og ligger fint i tråd med en af tidens tendenser med at være en mand, at samle sin egen føde og være ét med naturen. At overleve i og leve med naturen.

Men der er mere i det:

– Hvor nogle bestiger bjerge, andre gennemfører ironmen på stribe eller cykler tværs over USA, så er der også dem, som drømmer om at bedrive noget stort i vandkanten. Som f.eks. at fange en kæmpe gedde, og når det så endelig sker, giver det et enormt kick, fortæller Gordon med en entusiasme, der viser, at han om nogen, kan sætte sig ind i det at opsøge og få dette kick, igen og igen.

Derfor arbejdes der målrettet – ikke mindst politisk – for at skabe bedre betingelser for både fisk og fiskere. Således gik daværende fødevareminister, Dan Jørgensen, i 2014 ud med en række initiativer, der havde til formål at sikre flere fisk i vores vandløb, søer og fjorde, og dermed bane vej for et bæredygtigt dansk lyst- og fritidsfiskeri, med storslåede naturoplevelser og mere turisme i det såkaldte ”Vandkantsdanmark” til følge. Målet var bl.a. at beskytte brakvandsgedderne i en femårsperiode og forbyde garnfiskeri i udvalgte områder og redskabsfiskeri i søer. Dertil kom ønsket om et omsætningsforbud på de fem såkaldte ”sportsfisk”: Havørred, laks, gedde, aborre, sandart fremsat af Dansk Sportsfiskerforbund, samt forbud mod redskabsfiskeri i søer.

Ifølge fiskebiolog Kaare Manniche Ebert fra Danmarks Sportsfiskerforbund, var det ikke blot tomme ord:

– Forslaget om beskyttelsen af brakvandsgedder gav genlyd i både tyske og hollandske medier, og blev set som et vigtigt fremskridt i forvaltningen både der og herhjemme. Vi skal dog nok hen til 2018/19 for at kunne måle effekten, men spørger man i lokalområderne, er der ingen tvivl om, at der er kommet flere fiskere til. Om der er kommet flere fisk til er endnu for tidligt at sige, men tilgangen af lystfiskere fra både nær og fjern, er en god indikator for, at der er noget at komme efter.

Det samme gælder, ifølge Kaare, også den del af bekendtgørelsen, der forbød garnfiskeri i udvalgte områder. I første omgang omkring Bornholm – men fra 2017 blev en lignende ordning gennemført i Nybøl Nor på initiativ fra miljø- og fødevareminister, Esben Lunde Larsen. Formålet var at skabe et mere bæredygtigt havørredfiskeri ved at fjerne ørredgarnene i kystnært vand samt indføre en fangstbegrænsning på tre ørreder pr. fisker pr. dag. Dermed blev det kommercielle fiskeri begrænset – samtidig med, at lystfiskerne stadig havde mulighed for at fange og bringe ørreder hjem.

Og netop havørreden er en af de fisk, man rejser langt for at fange. Den findes kun i Østersøen og ganske få andre steder i verden – og netop her i Danmark er den let tilgængelig. Her er ingen skær at forcere, men rig mulighed for at vadefiske. Dermed er der også penge i fiskeriet. Ifølge en analyse, som COWI har foretaget for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri omsætter lystfiskeriet for omkring tre mia. årligt.

Skal man tiltrække endnu flere fiskere, er opskriften ifølge Kaare klar:

– Spørger man lystfiskere i både ind- og udland, så foretrækker de frem for alt ”ordentlige fisk”. Altså vilde fisk, fanget i en velfungerende natur med rent vand og gode muligheder for at gøre en god fangst.

Man bør derfor sætte ind her, hvis man vil have succes. Tal viser, at en lystfisker i gennemsnit bruger 4.000 kr. om året på alt fra transport og tøj til fiskekort og fiskegrej, og med 180.000, der løser fisketegn årligt – samt et ukendt antal fiskere under 18 og over 65 år samt de, der fisker i put and take søer, der ikke behøver løse tegn – er der absolut et enormt potentiale, der venter på at blive udnyttet:

– Man skal skabe et bedre naturgrundlag. Og så skal der flere fisk i vandet – bl.a. ved at forbedre deres levesteder og sikre en bedre regulering, så de ikke ender i garn og ruser, men i stedet for enden af en glad lystfiskers stang, fortæller Kaare og fortsætter:

Gordon er enig:

– Der er kommet fokus på fordelene ved lystfiskerturisme, og der er generelt en god udvikling i gang med en række spændende projekter, men der er også en række miljømæssige udfordringer. Heldigvis er tre mia. på fiskekontoen et glimrende argument for at gøre noget for lystfiskeriet, slutter han. 

Fakta

Danmark som lystfiskernation

Det er målet med den arbejdsgruppe, som miljø- og fødevareminister, Esben Lunde Larsen og politisk ordfører for Venstre, Jakob Elleman, nedsatte i foråret. Den består af en række interesseorganisationer, der skal være med til at sikre bedre vilkår for både fisk og fiskere, samt skabe interesse blandt kommende generationer ved at stille fiskegrej og viden til rådighed for skoler og institutioner. Hvordan kan læses i rapporten, der forventes at udkomme i november 2017.

Del

Journalist

Rikke Kokholm

Andre artikler