Weekly News

Julen er traditionernes fest

Jul er ensbetydende med, at en lang række traditioner sættes i gang. Herhjemme er det især maden og drikkevarerne, der sikrer julehyggen i mange hjem.

Det kan godt være, at børnene vil sige, at det er gaverne, der er vigtigst, når det bliver jul. Men faktisk er hele december måned en lang parade af traditioner, som vi har taget med fra nær og fjern – nogle er hundreder af år gamle mens andre er af nyere dato. Og selvom det er Jesus fødsel, vi her til lands fejrer den 24. december, så er julen og dens skikke langt fra en rendyrket kristen festligholdelse.

Det begyndte helt tilbage i vikingetiden, hvor man i 600-tallet fejrede jul og midvinter ved at drikke umådeligt meget øl i mange uger, og hvor man ofrede husdyr til guderne for at sikre god høst, frugtbarhed og vellykkede plyndringstogter det kommende år.

Men med indførelsen af kristendommen i Danmark i 1100-tallet kom der med tiden mere fokus på det åndelige, og langsomt vandt kirkens gudsfrygtige budskaber over de hedenske mad- og drikkeorgier omkring juletid.

Og siden da har julen langsomt udviklet sig til det, den er i dag med alt fra julepynt, kort, dekorationer for slet ikke at tale om Lucia-optog, mandel- og adventsgaver, konfekt og ja, fortsæt selv opremsningen. Men julens traditioner og ritualer står aldrig stille. Der kommer nye traditioner til, mens andre langsomt falder fra. Juletræet er eksempelvis en ny skik, der kom til landet fra Tyskland i begyndelsen af 1800-tallet.

Det gælder også for julebordet, hvor der gennem tiderne er skiftet ud i det, vi sætter til livs ved de utallige julefrokoster sammen med venner og kolleger gennem hele december og det halve november samt julemiddage med familien i selve juledagene.

Traditionen med julefrokosten begyndte i efterkrigsårene i 1940’erne, og måske endda tidligere under besættelsen, hvor der var langt mellem hyggestunderne. I begyndelsen var der ikke meget festivitas, når chefen indbød de ansatte ved fyraften juleaftensdag til et glas portvin og et stykke kransekage på hans kontor, mens der blev sagt glædelig jul på kryds og på tværs. I 50’erne begyndte traditionen at hægte sig fast, og gennem de følgende år var der ikke den virksomhed i landet med respekt for sig selv, der ikke trakterede medarbejderne med julefrokoster med smørrebrød, sylte, blodpølse, snaps, øl og endnu mere øl og snaps…

Julefrokosten blev populær, bl.a. fordi, at arbejdspladsens hierarki blev udhvisket, når den gode mad og drikke på den måde bandt høj og lav bedre sammen. Tidligere havde det været helt utænkeligt, at chefen og direktionen sad til bords med de ansatte, men tidsånden var med til at ændre hele den traditionelle opfattelse.

I dag er julefrokosten mange steder flyttet fra selve arbejdspladsen til lejede lokaler eller restaurationer, og det har ydermere kastet en hel industri af sig i form af særlige pakketerede julefrokost-arrangementer med underholdning, specialfremstillede drikkevarer til højtiden og et frokostbord, der efterhånden er flyttet fra en eftermiddagskomsammen til ind på aftenen og natten med. En tendens de senere år er dog, at druk og madfrås afløses af større fokus på kvalitet frem for kvantitet. Det betyder bl.a., at der er kommet flere drikkevarer i spil foruden snapsen med eksempelvis whiskey og cognac-smagninger, og at flæskestegen har fået konkurrence af eksempelvis and og kalkun.

Øl er dog stadig en meget yndet juletradition, der holdes i hævd med specialbryggede juleøl. Traditionen begyndte så småt i 1960’erne, og i dag findes utallige smagsretninger, der alle kæmper om den eftertragtede plads som favorit på danskernes julefrokostbord. 

Fakta

Det traditionelle julebord

• Sildebord med alt, hvad der hører til

• Fiskefileter, æg og rejer

• Varm leverpostej med tilbehør

• Medister

• Frikadeller med rødkål

• Sylte

• Flæskesteg

• Skinke med brunede kartofler og grønlangkål

• Ris á la mande og ostebord

• Drikkevarer: Øl, snaps eller anden alkohol

Kilde: juleguiden.dk

Del

Journalist

Jørn Sørensen

Andre artikler