Weekly News

Jeg vil høre det hele

Hagl- og riffelinstruktør Nikolaj Trier har flere kammerater med nedsat hørelse. Selv skulle han ikke nyde noget og fik fremstillet et elektronisk høreværn.

For tyve år siden havde vi kun de små skumpropper, man presser sammen og maser ind i øret.

Når hagl- og riffelinstruktør Nikolaj Trier tager på skydebanen, starter han dagen med at sætte sine små elektroniske høreværn på plads i ørene. Og der bliver de siddende. Både i kaffepausen og under frokosten. Først hen på eftermiddagen, når skydningen er overstået, tager han dem ud igen – hvis han da husker det.

– De dæmper kun de høje og skadelige lyde, så man kan faktisk godt glemme, at man har dem på, siger 40-årige Nikolaj Trier, der som tidligere sergent i Forsvaret har oplevet, hvad høje lyde kan gøre af skade. Flere af hans kammerater fra dengang har i dag nedsat hørelse og tinnitus.

– Vi lå jo mange timer på skydebanen, og dengang for tyve år siden havde vi kun de små skumpropper, man presser sammen og maser ind i øret, fortæller han.

Propperne skulle hele tiden ind og ud, hvilket tog tid og var besværligt. Resultatet var at de ikke altid blev brugt.

Selv slap Nikolaj Trier for høreskader, men kammeraternes erfaringer fik ham til at tage sine forholdsregler, da han som 20-årig fandt sig en ny støjende hobby – jagt.

– Siden det, der skete med mine kammerater har jeg prioriteret min hørelse meget højt. Jeg vil ikke ende med ikke at kunne høre noget, så jeg har forsøgt at benytte de bedste modeller på markedet, siger han.

I første omgang blev det til et traditionelt kop-høreværn som dem, håndværkerne bruger. De var lettere at tage af og på end ørepropperne, men havde sine begrænsninger på selve jagten. Enten kunne man høre noget, eller også kunne man ikke høre noget, som Nikolaj Trier udtrykker det. Dernæst kom en tilsvarende model, men med indbygget elektronik, så kun de høje lyde blev dæmpet. Det var en lille revolution, men træerne groede alligevel ikke helt ind i himmelen.

– De var langt bedre end de gamle, men særligt på pürch-jagt, hvor det er vigtigt at kunne retningsbestemme, har de deres begrænsninger. Det suser også i dem, når det blæser, og på skydebanen føles det efter nogle timer som om, du har hovedet i en skruestik. De klemmer på ørerne og gør dem ømme.

Sidste efterår tog Nikolaj Trier så skridtet fuldt ud og betalte de omkring 5000 kr. for et avanceret elektronisk høreværn, der er udformet som to øresnegle. På høreklinikken fik han lavet en afstøbning af øregangene, så de to snegle kom til at passe perfekt. Sneglene er på størrelse med spidsen af en finger, og er udformet, så alle lyde, der strømmer ind i øret, passerer gennem sneglenes elektronik. Dermed er det muligt at dæmpe høje lyde som for eksempel riffelskud med op til 35 dB. Derudover har høreværnet den fordel, at det opfanger og forstærker svage lyde en smule. Ens hørelse bliver med andre ord en smule bedre.

For Nikolaj Trier er høreværnet det bedste, han til dato har prøvet. Det er så godt, at han i sit arbejde i outdoore-butikken, B-Wild, i København selv er begyndt at henvise jægere til høreklinikkerne.

– Udfordringen med de her høreværn er jo, at man ikke kan prøve dem, før man har købt dem, efter som de specialfremstilles. Det var jeg selv lidt skeptisk over for i starten, men jeg har langt fra fortrudt, at jeg tog skridtet. Jeg vil gerne kunne høre det hele – også når jeg bliver 80 år, slutter Nikolaj Trier. 

Fakta

Pas på ørerne

Skud fra rifler og jagtgeværer kan afgive støj på helt op mod 140 dB, hvilket er langt over den 85 dB-grænse, hvor Arbejdstilsynet kræver høreværn. Et skud betegnes som ”impulsstøj”, og selv kortvarige påvirkninger fra impulsstøj kan medføre varige skader på hørelsen.

Del

Journalist

Frank Ulstrup

Andre artikler