Weekly News

Genoptræning skal professionaliseres

Genoptræning vil stadig være højaktuelt fremover, når folk udskrives fra sygehusene. De vil være lidt bedre behandlede, men der er stadig krav til den genoptræning, som venter dem, siger Jakob Kjellberg, Professor i Sundhedsøkonomi hos KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning).

– Der er jo sket en udvikling gennem årene, således at gennemsnitsindlæggelsestiden kommer ned under tre dage på de nye akutsygehuse. Det er jo godt, men selvom man behandler en hofte eller et knæ kirurgisk godt, så nytter det ikke meget, hvis der er seks måneders ventetid på genoptræning. Derfor er der også krav til, at genoptræningen fremover professionaliseres og differentieres. Vi er blevet lidt klogere på dette område, men det er stadigvæk lidt underbelyst forskningsmæssigt, forklarer han og tilføjer, at det også lægger sig op af den aktuelle diskussion om ulighed i sundhed, hvor man måske bør se på et lidt mere individualiseret behandlingstilbud for at få størst effekt.

Del

Journalist

Jens Kisker

Andre artikler