Weekly News

Ingrid Stokholm Lauridsen, ansvarlig for området digitalisering hos ÆldreSagen og Louise Palludan Kampmann, kontorchef hos Digitaliserings-styrelsen. SENIORER

De ældre surfer med på IT-bølgen

Mange frygtede, at de ældre ville blive hægtet af ved overgangen til digital post. Men det er, ifølge Digitaliseringsstyrelsen, gået over al forventning.

Ældre er bedre til at få læst digital post fra det offentlige, end de unge er.

Det går rigtig godt for den ældre generation, når det kommer til samfundets digitalisering og den teknologiske udvikling, ifølge Louise Palludan Kampmann, som er kontorchef hos Digitaliseringsstyrelsen.

I 2014 gik vi i Danmark fra at få fysiske breve med posten fra det offentlige til at modtage dem i den digitale postkasse. Ifølge Louise Palludan Kampmann havde de i Digitaliseringsstyrelsen gjort sig mange overvejelser, og de fulgte skiftet nøje. De frygtede, at overgangen kunne være en udfordring for nogle grupper.

– Det har glædet os rigtig meget, hvor godt overgangen til digital post er gået. Vi brugte rigtig mange kræfter og var meget opmærksomme på kampagner henvendt til de ældre. Vi frygtede simpelthen, at nogle ville føle, at de blev hægtet af. Men det har vist sig, at det er gået rigtig godt. De ældre er faktisk bedre til at få læst deres mails end den yngre generation, selvom man kunne have en forventning om, at det ville være omvendt, fortæller kontorchef Louise Palludan Kampmann.

Digitaliseringsstyrelsen har foretaget en undersøgelse af, hvor mange borgere, der havde fået post i deres digitale postkasse og samtidig ikke havde været logget ind de sidste seks måneder og derfor havde ulæste breve. Det gjaldt kun to procent af den ældre befolkning, mens gennemsnittet lå på fire procent.

– Vi synes her hos Digitaliseringsstyrelsen, at det er meget interessant og imponerende. De unge har sværere ved at huske at få læst deres digitale breve. Blandt unge mellem 15-24, som havde fået post inden for de sidste seks måneder, havde ti procent ulæst post i den digitale postkasse, fortæller kontorchefen hos Digitaliseringsstyrelsen.

Det kom som lidt af en overraskelse hos Digitaliseringsstyrelsen, da det plejer at være den unge generation, der har mest styr på den teknologiske udvikling.

– Der kan selvfølgelig være mange grunde til, at unge er dårligere til at få tjekket deres digitale post. Som 16-årig har man nok ikke så stor erfaring med at have kontakt med det offentlige, som de ældre har, siger Louise Palludan Kampmann.

Også hos ÆldreSagen har de haft en positiv oplevelse med overgangen til digital post.

– Vi har under hele overgangen været mest opmærksomme på at få fritaget de ældre, som virkelig har haft svært ved det teknologiske. Vi har heldigvis oplevet, at de, der har søgt om fritagelse, har fået en, fortæller Ingrid Stokholm Lauridsen, som er ansvarlig for området digitalisering hos ÆldreSagen og tilføjer:

– Men vi har samtidig set, at mange har taget digitaliseringen til sig, og mange har fået øjnene op for, at det f.eks. er supersmart at få ordnet sine banksager hjemme i sofaen, siger hun.

Kontorchefen fra Digitaliseringsstyrelsen er enig med Ingrid Stokholm Lauridsen i, at mange ældre har set fidusen ved at være online.

– Jeg tror, at mange ser det som en kæmpe drivkraft, at kommunikationen med børn, børnebørn og venner bliver lettere, hvis man er online. Mange bruger det også som et vindue til at få viden ind i stuen, fortæller Louise Palludan Kampmann.

Hos ÆldreSagen oplever de, at de ældre ofte bruger nettet mere praktisk end den unge generation, og Ingrid Stokholm Lauridsen mener, at simplificeringen af daglige gøremål har været trækplaster til at blive mere digital.

– Vi ser, at ældre primært bruger internettet til at holde kontakten med dem, de kender, ordne sager med det offentlige eller bruge netbank, hvor mange unge også bruger nettet til underholdning såsom streaming af musik og film, siger hun.

Set fra et samfundsmæssigt synspunkt er det også en fordel, at overgangen til digitaliseringen er gået så godt, mener kontorchefen for Digitaliseringsstyrelsen.

– Vores kommunikation med det offentlige er blevet meget mere effektiv. Helt konkret så behøver vi ikke sende et fysisk brev, som tager lang tid om at ankomme. Og det sparer en masse penge, som kan bruges på bedre ting end frimærker, siger Louise Palludan Kampmann.

Men der er heldigvis stadig masser af hjælp at hente, hvis man ikke er helt sikker på det med internettet. Over hele landet holder foreninger som ÆldreSagen kurser i, hvordan man f.eks. lærer at bruge en tablet, hvordan man ordner sin netbank, hvordan man køber varer i netbutikker og meget mere.

– Vi har en masse frivillige over hele landet, som tilbyder undervisning i IT. De lærer de ældre at blive trygge og fortrolige med nettet, fortæller Ingrid Stokholm Lauridsen, ansvarlig for området digitalisering hos ÆldreSagen.

Hos Digitaliseringsstyrelsen er de glade for, at disse IT-kurser eksisterer, men de er også rigtig glade for, at folk også ved, at de eksisterer.

– Vi hentede nogle tal ind, der viste, at 81 procent af de 65-89 årige ved, at de kan tage IT-kurser, eller f.eks. få hjælp til det tekniske nede på borgerservice. Det er ekstremt betryggende, og det er noget, vi glæder os meget over, fortæller kontorchef, Louise Palludan Kampmann.

– Hele vores samfund bliver hele tiden mere og mere digitaliseret, og det er en udfordring for nogle. Det er ikke spor mærkeligt. Men vi er glade for, hvor godt det går, siger hun.

Hos Digitaliseringsstyrelsen tror de, at nogle ældre også i fremtiden på et tidspunkt kan føle sig udfordrede på grund af tempoet på den teknologiske udvikling.

– Det, der sker, går så stærkt. Der kommer hele tiden nye gadgets og kommunikationskanaler. Jeg tror, at det er et vilkår, at jeg måske også selv, når jeg bliver 80, vil komme til at føle mig udfordret. Også i fremtiden vil der nok være nogle befolkningsgrupper, som har behov for lidt ekstra hjælp, siger Louise Palludan Kampmann.

Fakta

Antallet af personer over 65 år, der aldrig har anvendt internettet:

2010: Ca. 516.000 personer

2015: Ca. 260.000 personer

2016: Ca. 224.000 personer

Tallet er beregnet ud fra Danmarks Statistiks årlige undersøgelse ’IT-anvendelse i befolkningen’.

Del

Journalist

Ida Østerlund

Andre artikler