Weekly News

Dårligt nattesyn hæmmer kørelysten

Mange især ældre bilister er utrygge ved at køre bil efter mørkets frembrud. Det handler ofte om synet – eller det syn, som føles knapt så skarpt længere.

Det kan være svært at se vejskilte, slidte vejbanestriber, fodgængere og cyklister. Og utrygheden har konsekvenser, siger Jakob Søholt, optometrist og fag- og produktspecialist hos Nyt Syn Danmark:

– Det betyder, at nogle mennesker føler sig nødsaget til at ændre på vaner og rutiner. De ender med ikke længere at være så mobile om aftenen, som de var engang, siger han.

Og når man lader utrygheden bestemme, så går det ud over noget helt grundlæggende:

– Hvis man af den grund fravælger aktiviteter, forringer man sin livskvalitet, sin frihed og levevis.

Men der er ingen grund til at lade begrænsningerne få overtaget på vejbanerne. Eksperter står nemlig klar med råd:

– Ofte handler det om, at folk ikke har fået justeret brilleglas til et skarpt syn, eller ikke er klar over, at man kan få glastyper, der reducerer blændingen og ubehaget fra modkørendes lys, forklarer Jakob Søholt fra Nyt Syn Danmark.

Del

Journalist

Jørn Sørensen

Andre artikler