Weekly News

Henning Kirk, peciallæge i samfundsmedicin, forfatter og foredragsholder. SENIORER

55+ – med hjernen i behold

Da jeg var skoledreng, betragtede jeg et sølvbrudepar som halvgamle mennesker. De var klædt på en særlig måde og bevægede sig i langsommere tempo. Og der var ikke større forventninger til at opleve så meget nyt resten af livet.

Nu er “resten af livet” blevet længere. For hver fire år, der er gået siden, er vores levealder i gennemsnit øget med ét år. Eller sagt på en anden måde: Hver morgen, når du vågner, er der lagt seks timer til din forventede levetid!

Det vigtigste er ikke, hvor længe vi lever, men hvordan vi har det, og mulighederne for at opleve noget og udfolde sig. Derfor er det opmuntrende at fortsat flere danskere i moden alder bevarer et godt helbred og er i god form, både fysisk og mentalt. 55+-årige fungerer sammenlignet med tidligere årgange i mange henseender som yngre modeller. Samtidig er de arbejdsmæssige og økonomiske muligheder bedre end tidligere, og forbrugsmulighederne tilsvarende større.

I denne fase af livskarrieren flytter børnene almindeligvis hjemmefra. Forældrerollen afløses af en tosomhed med mulighed for nyt liv i parforholdet. Der er efter mange år igen kun to beboere i boligen. Samtidig vil forbrugsmulighederne typisk være vokset i takt med ancienniteten, hvis man har fast ejendom. De øgede forbrugsmuligheder ses allerede i statistikker over 55+-åriges køb af varige forbrugsgoder, og især forbruget af oplevelser – rejser, kulturoplevelser og kurser.

I vores ungdomsfikserede kultur er det nok forbigået manges opmærksomhed, at forskningen ikke tyder på, at ungdommen er den livsfase, hvor livskvaliteten er højest. Tværtimod viser det sig at man i moden alder ofte oplever en højere livskvalitet end tidligere i livet. Den afgørende faktor er helbredet, og derfor er det vigtigt at få udbredt den vigtige viden om, at vi hver især har stor indflydelse på helbredet i hele livsløbet – også når vi har passeret de 55 år.

Den vigtigste nye viden fra sundhedsforskningen de sidste 30-40 år er hvor afgørende den fysiske form er for helbred og sociale muligheder op i årene. Jo ældre man er, des vigtigere er vedligeholdelsen af den fysiske form. Ikke kun af hensyn til kredsløb og bevægeapparat, men også af hensyn til hjernens sundhed og skarphed.

Når flere og flere midaldrende nærmer sig pensionsalderen med helbred og hjerne i behold, øges også behovet for rejser, kulturoplevelser og folkeoplysning. Vores kultur ligger dog stadig under for fokus på ungdom og tempo. Men unge mangler noget, som udvikles i løbet af voksenliv: Erfaring - det som vi har lært på rejsen (tysk: fahren) gennem livet. Den rejse bliver ikke mindre spændende end da vi startede på turen.

Del

Journalist

Henning Kirk, speciallæge i samfundsmedicin, forfatter og foredragsholder

Andre artikler